Referat
Generalforsamling i Politipensionisternes Landsforening Kreds 1.
Nordjylland, fredag den 18. februar 2022 kl. 13:00 på
Politistationen i Hjørring.
Formand, Børge Nielsen, bød alle velkommen med lidt indlagte bemærkninger om overraskelser senere på dagen (honninggaver ved lodtrækning).
Børges velkomsttale i afskrevet form:
Velkomst.
Inden vi går ombord i maden, vil jeg lige benytte lejligheden til at byde jer alle velkommen til Politipensionisternes Landsforenings Kreds 1.s ordinære generalforsamling 2022 her i Hjørring. Det er skønt at se, at så mange medlemmer, omkring 48 er mødt frem, og at vi både her og i andre sammenhænge kan mødes uden de stramme restriktioner vi har været pålagt mere eller mindre de sidste par år. Det går i den helt rigtige retning med at få elimineret Covid19-epidimien og mon ikke også, at vi kan se ind i et forår og sommer uden det uønskede makkerskab. Men hvad der kommer til at ske det kommende efterår og vinter, er der vist ingen der helt ved. Vi håber på det bedste.
Velkommen skulle her have lydt til John Stenbak, der skulle være mødt både som repræsentant fra Nordjyllands Politiforening og inviteret som webmaster for vores hjemmeside – politipensionisterne-nordjylland.dk, men han er desværre forleden dag blevet testet positiv for Corona.
Velkommen også til lederen af Hjørring Politi, John Lamp Henriksen, som jeg samtidig vil anmode om at overbringe en tak til Nordjyllands Politi, for at vi må benytte politiets lokaler, ikke blot her i dag men også ved så mange andre lejligheder.
Planen for eftermiddagen er som følger, først spiser vi os mætte i et stjerneskud. Når I så har fået jeres middagslur…. nåh nej; ikke i dag, så afholder vi generalforsamlingen, og efterfølgende er der kaffe og lagkage.
Der vil også som ved den sidste generalforsamling være et lille lotteri bestående af 4 x honninggaver fra egen bigård, hvortil alle får et lod med et nummer på, så ser vi under kaffen, hvem som har vundet.
Erik vil lige orientere om nogle praktiske ting til, hvordan serveringen foregår og hvor drikkevarerne befinder sig.
Citat slut.
Efter spisning gik vi over til generalforsamlingen med følgende
Dagsorden.
- Valg af dirigent
- Godkendelse af fuldmagter.
- Formandens beretning.
- Indkomne forslag.
- Regnskab.
- Fastsættelse af kontingent.
- Valg
- Formand for 2 år (Børge villig til genvalg)
- Til bestyrelsen for 2 år (Erik Kjærsgaard og Marinus Abildtrup villige til genvalg)
- Suppleant til bestyrelsen for 1 år (Mogens Østergaard ønsker ikke genvalg)
- Revisor for 2 år (Hans Houmøller villig til genvalg)
- Valg af delegerede til PL.s generalforsamling
- Eventuelt
Ad 1:
Jens Jørgen Møller Nielsen valgt. Han konstaterede efterfølgende, at generalforsamling var lovlig indvarslet. Han konstaterede, at der var fremmødt 45 medlemmer.
Ad 2:
Ingen fuldmagter.
Ad 3:
Formandens beretning i afskrevet tekst.
Beretning.
Endnu engang velkommen til Politipensionisterne i Nordjyllands generalforsamling.
Det er jo ikke mere end knap 5 måneder siden vi sidst i denne kreds afholdt generalforsamling, hvilket var den 27. september 2021, da vi som følge af vores velkendte dårlige følgesvend ikke kunne afholde generalforsamling i februar sidste år, men udskød den til nævnte dag sidste efterår.
Derfor vil der selvsagt ikke være så meget at berette om denne gang, som det vil have været, hvis der var gået et helt år siden sidst, tillige med, at der heller ikke har været nogen overenskomstforhandlinger i perioden vi kunne have diskuteret.
Derfor vil jeg forsøge at uddybe nogle af de få emner, der måtte være.
Jeg har ikke fået nogen meldinger om, at der skulle være kolleger/medlemmer, som er døde i perioden siden september, så det er da glædeligt, at der ikke på den baggrund er nogen at mindes.
Kredsens medlemstal er stadig pr. 1. januar 2022 på 295 medlemmer, som vi også var i september. En opgørelse viser, at der i hele 2021 har været 10 nye indmeldelser, 2 udmeldelser, 2 slettede p. gr.a. restance og så desværre 9 døde før september 2021.
Vi så gerne, at vi igen kommer op og gerne over 300 medlemmer, som vi var engang. Det vil samtidig give os en ekstra delegeret til Landsforeningens generalforsamling. Men vi kan selvfølgelig glæde os over, at vores kreds er den største af Landsforeningens 11 kredse udenfor København. Den position skal vi gerne fastholde.
Politipensionisternes Landsforening har i alt p.t. 2548 medlemmer og har mistet 38 medlemmer i løbet af 2021, hvor der ved start på året var 2586 medlemmer.
Det vigende antal politipensionister gætter jeg på skyldes, det tilbagevendende problem med en skæv aldersfordeling i politiet.
Hvis nogen af jer på det seneste har været på en politistation, så har i med egne øjne, kunne konstatere en stor gruppe meget unge politibetjente, så der går jo nogle år, inden vi ser dem som pensionister. Et genkendeligt billede, som vi så det i firserne i forrige århundrede.
Jeg skal også lige endnu engang opfordre medlemmerne til at give besked, hvis der skiftes adresse, ændres mobil nr. og mail. Det ligger et kæmpe arbejde i at forsøge, at finde korrekte mail og mobil numre, som har taget adskillige timer at forsøge at få lidt styr på. Det er ikke lykkedes i alles tilfælde, men nogle har meldt tilbage med rettelser. Det må flere gerne gøre.
At kredsen har de korrekte data, er et must for at kunne sende mails med indkaldelse til bl.a. generalforsamlingen. Persondataloven gør det jo nærmest umuligt at formidle eller indhente personfølsomme data nogle steder fra med mindre medlemmet selv oplyser det, eller har givet sin accept.
Politipensionisternes Landsforening afholdt sin seneste generalforsamling den 19. august 2021 også udsat fra foråret 2021. Som nævnt ved vores generalforsamling sidste efterår blev der valgt en ny formand for Landsforeningen, Mogens Vinding, som på mange måder, uden at der skal sætte spørgsmål ved den forrige formand, så er Mogens startet op med krum hals, og det gør det jo ikke ringere af, at han også er modstander af og forfølger den konstatering, at der er løndele, som statspensionisterne ikke får andel i ved hver overenskomst. Om det senere i beretningen.
Politipensionisternes Landsforening er p.t. i dialog med Politiforbundet for en nærmere tilknytning, nu da, der er flere og flere pensionister, der tegner sig for et af de to medlemstilbud Politiforbundet har meldt ud til alle politipensionister. Enten et passivt eller et passivt+ medlemskab.
Endvidere arbejdes der med en tilføjelse til samarbejdsaftale, Politiforbundet og Politipensionisternes Landsforening imellem, som bl.a. gerne skal giver mulighed for deltagelse med taleret ved enkelte hovedbestyrelsesmøder og en mindre repræsentation ved Politiforbundets Kongres. Det for konstant at erindre om og bringe Politipensionisternes særlige forhold på banen, så de ikke bliver glemt i mængden af andre sager.
Politipensionisternes Landsforening afholder den 7. april 2022 i Odense generalforsamling, hvortil, Kreds 1 har ret til at stille med 7 delegerede, som senere skal vælges under punktet Valg.
Nordjyllands Politiforening afholdt den 10. februar 2022 generalforsamling, hvor man virtuelt var i kontakt med alle tjenestestederne i Nordjylland fra parolesalen i Aalborg, hvor der var fyldt godt op med medlemmer. Der var valg af ny næstformand, i og med, at Stanley Simonsen går på pension.
Til posten havde to meget kompetente kolleger anmeldt deres kandidatur, således at der var kampvalg. I øvrigt en sjælden begivenhed i regi af Nordjyllands Politiforening.
De to kandidater var Ole Bødker Christensen og Michael Palmgren. Der var 311 stemmeberettigede mødt frem personligt eller ved fuldmagt, heraf stemte 169 på Ole og 148 stemte på Michael og 2 stemmer var ugyldige. Det vil sige, at det blev Ole Bødker Christensen, der blev valgt som næstformand, de næste par år og i hvert fald ikke længere end de næste fire år, da Ole fortalte, at han da gik på pension.
I øvrigt kunne Politiforeningens formands berette, at en sygefraværsundersøgelse i politiet havde vist, at Nordjyllands politi sammen med Bornholm var den mest raske politikreds i Danmark med ca. 7 sygedage om året pr. ansat. Den politikreds, med flest, havde 9,8 sygedage i gennemsnit pr. år.
Formanden udtrykte også en bekymring om en tendens til en stadig forøgelse af antal stress relaterede sygdomme hos aktive kolleger.
Selv om der er fokus på Stress, syntes det ikke at løse problemerne, hvorfor der efterlyses, endnu mere fokus på, de belastninger aktive medarbejdere bliver udsat for i arbejdslivet.
Dansk politis psykologtjeneste er i samme anledning blevet opnormeret med 200 % fra 7 til 21 fuldtidsbeskæftigede psykologer.
Ellers syntes der ikke at være meget nyt under solen, fra da vi pensionister var i aktiv tjeneste. Alt for få ansatte til for mange opgaver og dermed ringe arbejdsforhold.
Der pågår i dansk politi fortsat en diskussion gående på, om man skal lade flere opgaver overgå til andre kompetencer end de politiuddannede, som man gjorde med køreprøver, kørekort og pas, og nu til, hvor der ansættes civilt uddannede paskontrollører og efterforskere med en politimæssig uddannelse på 16 uger.
Tydeligvis er dansk politi ikke nu, som det var engang. Det er heldigvis heller ikke problemer, vi pensionister skal dvæle så meget ved. Det overlader vi trygt til de, som i dag sidder i de respektive politiforeningers bestyrelser og Politiforbundet, ellers må de jo spørge.
I øvrigt skal der lyde en stor tak til Nordjyllands Politiforening for dens generøsitet med hensyn til det årlige tilskud vi politipensionister gives hvert år. Penge, der uddeles forholdsmæssigt til politipensionistklubberne i Nordjylland.
Til gengæld, går jeg ud fra, at det næste er noget der interesserer politipensionisterne, nemlig de månedlige pensionsudbetalinger fra Udbetaling Danmark, henholdsvis tjenestemandspensionen og den todelte folkepension med et grundbeløb og et pensionstillæg, og måske nogle af de øvrige subsidier, der kan tilflyde fra den kant.
Mange undrer sig over, at folkepensionen nærmest ikke ses at stige år for år. Det er der ikke nogen grund til at undre sig over, for det er fakta. Folkepensionen er det seneste år steget med det astronomiske beløb på 29 kr. pr. mdr., og af det beløb skal der betales skat, så, det der bliver tilbage, rækker vel kun til en lille is til sommer.
Folkepensionens grundbeløb er på 6.547 kr. pr. mdr. for gifte/samlevende og det samme for enlige. Det beløb oppebærer de fleste uden reduktion udover skatten, da der skal en indtægt på 348.700 kr. pr år udover folkepensionen og folkepensionstillæg, før det får indflydelse på grundbeløbet, som så reduceres med 30 % af det beløb, der tjenes udover de 348.700 kr. pr. år.
Det ser ikke meget anderledes ud med folkepensionens pensionstillæg på 3.800 kr. pr. mdr. for gifte/samlevende og 7.472 kr. pr. mdr. for enlige, som det seneste år steget med henholdsvis 0,45% (93 kr. pr. mdr.) og 1,57 % (117 kr. pr. mdr.)
Det er svært for de fleste, at opnå det fulde pensionstillæg, da indkomst udover 179.700 pr. år fratrækkes med en vis procentsats, alt efter om man er gift/samlevende eller enlig og bortfalder helt ved en indkomst på 464.700 kr. pr. år.
Det er dog blevet muligt at have en erhvervsindkomst på op til 122.004 pr. år før din arbejdsindtægt indgår i beregningen af pensionstillægget.
Hvorfor er stigningen af de sociale pensioner så lille, som de er, når vi ved, at forbrugsprisindekset, det vil sige prisen på varer vi forbruger, er opgjort til at være steget alene i januar måned med 4,3 %. For hele året forventes prisudvikling at blive på 1,5 %. Inflationen ligger på i omegnen af 3,5 % og lønningerne er steget 2,4 % i gennemsnit, nogle brancher mere og andre mindre.
Der er sikkert nogle til stede her, som ved mere om det spørgsmål, end jeg gør, hvorfor de sociale pensioner ikke stiger synderligt. Ikke kun er det lidt kompliceret at forklare, men også svært at forstå, hvilket skyldes flere faktorer. Stigningen beregnes ud fra løntal, som ligger to år tilbage, hvilket betyder, at stigningen i år beregnes ud fra, hvad lønudviklingen på det private arbejdsmarked var i 2020, hvor lønningerne var lave, som siges, skyldes udbruddet af covid19 og dens følgevirkninger.
Ud fra lønudviklingen beregnes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent, på bagrund af nogle politiske fastlagte regler og begrænsninger, tillige med, at man politisk helt tilbage i 2012 besluttede, at mennesker på overførselsindkomst indtil 2023 skal medfinansiere en omlægning af skatten med forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og en højere grænse for topskat.
Politisk har man også i 2020 besluttet, at der fremover skal være en lavere stigning af folkepensionens grundbeløb, og samtidig, at reguleringen af pensionstillæg skulle øges med et kompensationsbeløb af hensyn til de dårligst stillede pensionister. Det er forklaringen på, at pensionstillægget stiger mere end grundbeløbet i 2022.
Da der formentlig ikke er mange om nogen her til stede, der får det fulde pensionstillæg, eller del i de øvrige nok så mange sociale tilskud, ville vi nok hellere have set, at det var grundbeløbet, der var steget mest. Men sådan er der så meget.
Isoleret set vil der i 2022 være en reallønsnedgang for modtagere af sociale pensioner, da det er den laveste stigning i 20 år.
Mere glædeligt er det så at høre, at de som ved noget om udviklingen af lønninger og de sociale pensioner, har varslet en betydelig større stigning af pensionen i 2023. Men lad os nu se!
Er der nogen som ønsker at dykke nærmere ned i tallene, så klik ind på Ældre Sagen eller Faglige Seniorers hjemmesider, hvor der er noget om emnet samt på Borger.dk.
Så er det heldigvis noget lettere at forholde sig til lønstigninger på det statslige arbejdsområde, som er knap så kompliceret at forstå, som sociale pensioner er, med de utallige tilskudsmuligheder og ikke mindst regler for, hvorfor ikke alle kan få hånden ned i honningkrukken, hvilket for statspensionisterne jo mest af alt skyldes tjenestemandspensionen.
De er bl.a. derfor det er pine nødvendigt, at vi har et talerør, hvor kravene til overenskomsterne sammenfattes. Det har langt fra været kutyme, at de statslige faglige organisationer helhjertet har støttet statspensionisternes krav til overenskomsterne. Det så vi tydeligt igen ved den seneste overenskomstforhandling i 2021, hvor Sammenslutningen af Statspensionister i CO 10’s krav blev placeret som nr. 67 ud af 69 krav fra de forhandlingsberettigede organisationer.
De faglige organisationer var heller ikke denne gang villige til at afgive noget af ”kagen” til statspensionisterne, som så betød, at skulle statspensionisterne krav opfyldes, så skulle statens forhandler, skatteminister, Morten Bøgeskov, have været villig til at tilføre ekstra penge fra statskassen.
Det gik selvfølgelig heller ikke, så statspensionisterne fik ikke mere ud af forhandlingerne end de generelle lønstigninger.
Sådan har det faktisk set ud siden 2008, hvor statspensionisterne fik 1 % udover de generelle lønstigninger, som kompensation for statspensionisternes dokumenterede lønefterslæb.
Man kan så spørge, hvad gjorde du selv, da du var en del af Politiforbundets hovedbestyrelse. Ingenting! for det var ikke og har aldrig i min tid været et tema, som hovedbestyrelsen diskuterede. Det var der måske flere årsager til det. Et kunne være, at vi havde travlt nok med at få så stor en lønsum som muligt til de aktive medlemmer, men hovedårsagen er nu nok, at pension ikke var noget, der af nogen blev italesat. Jeg mindes heller ikke, at der var skrivelser fra pensionistorganisationen, som blev forhandlet i hovedbestyrelsen.
Opfattelsen var nu nok også den, at en statspensionen jo lå fast i forhold til det skalatrin, vi hver især var kommet op på, da vi var aktive udøvende tjenestemand.
Det var derfor nærliggende at tro, at når nu egenpensionen var 57 % af skalalønnen fra det skalatrin man blev pensioneret fra, så var forståelsen, at det var godt nok, og det handlede om at øge lønnen i skalatrinene, uden lige at have øje for at overenskomsterne indeholder meget mere end de generelle lønstigninger.
Sandheden er jo, at overenskomstens totale sum og procenter er opbygget af flere parameter, som tjenestemandspensionisterne ikke får gavn af, men som tværtimod er med til, år for år, at forringe tjenestemandspensionen og øge vores lønefterslæb.
En typisk overenskomst opbygning er, at det væsentligste selvfølgelig er de generelle lønstigninger, som statspensionisten får del i. Der ud over er der et skøn for udmøntning fra reguleringsordningen, som i bund og grund er en lotteriseddel, der oftest ikke giver gevinst, men, hvor et minus trækkes fra de generelle lønstigninger, som derfor har indflydelse på statspensionistens lønstigninger.
Der ud over kan der være afsat midler til andre formål, og der indregnes et lønglidningsbeløb på typisk 0,50 % pr. år. Ikke noget statspensionisten får den mindste gavn af.
Der kan også under forhandlingerne været blevet enighed om, at barselsorloven skal udvides, som koster, og der skal bruges penge til at købe tjenestemændene op i en højere ATP gruppe med større udbetaling. Der skal afsættes midler, til en forhøjelse af lokallønspuljerne, som også tages af den samlede lønsum. Og sådan er der en lang række af krav, som tages fra den samlede lønsum, og som vi statspensionisterne ikke får del i.
Det skal vi have gjort noget ved, så det handler nu for statspensionisterne, herunder også Politipensionisternes Landsforening og dens lokalformænd og bestyrelser ved enhver given lejlighed, at italesætte, hvad kommende statspensionister bevæger sig hen imod og derved lægge pres på de faglige organisationer, som f.eks. Politiforbundet, Centralorganisationerne, SKAF (Stats- og Kommunalansattes Forhandlingsfælleskab) og CFU (Centralorganisationernes Forhandlingsfællesskab) om at tage tjenestemandspensionisternes pension mere højtideligt.
Måske er jeg naiv, men jeg tror på, at i hvert fald Politipensionisternes Landsforening, nye formand indædt vil forfølge den sag, gennem hans bestyrelsespost i Sammenslutningen af Statspensionister i CO 10, som er fuldgyldige medlemmer af og sidder i CO 10’s (Centralorganisation 10) bestyrelse.
Det pres der lægges, skal også indeholde et krav om, at kommende overenskomster ikke skal udmøntes procentuelt, men i kroner og ører, så ikke nogen bliver fattigere og fattigere og andre rigere og rigere for hver overenskomst, der indgås.
Her til slut skal vi lige have den igangværende overenskomst på plads med hensyn til lønstigningerne pr. 1. april i år. De generelle lønstigninger er aftalt til 1,19 % og for en gang skyld er reguleringsordningen gået fra et skøn på 0,36 % og til at være på 0,59 %, hvilket total giver en lønstigning på 1,78 %.
Hvad er det så i kroner ører. Ja, der er to måder at regne det ud på. Den ene er at se på sin lønseddel fra før 31. marts 2021 og her til lægge de 1,77 %. Eller så skal du vide, hvad dit grundbeløb var pr. 1. oktober 1997 og ligge reguleringsprocenten på 50,0475 til.
Lige et eksempel: En pensioneret fra skalatrin 42 får en lønstigning på omkring 344 kr. pr mdr. fra 1. april 2022.
Tjenestemandspensionen stiger næste gang den 1. 10. 22 med 0,30 % eller omkring 57 kr. pr. mdr. for en kollega pensioneret fra skalatrin 42.
Så blev det ikke til mere. Spørgsmål er velkomne.
Afskrift slut.
Erik Kjærsgaard takkede formanden, som han roste og som samtidig var så ”skarp”, at han var frygtet på PL.s generalforsamling bl.a. i forbindelse med efterslæbet på vores pensioner. Erik spurgte hvad vores penge gik til.
Børge svarede, at de fleste gik tilbage til klubberne og resten til drift.
Jens Jørgen opfordrede til, at politiforeningen var mere aktiv ved kollegaer der snart gik på pension med hensyn til oplysning omkring PL.s virke
Børge svarede, at forbundet sendte skrivelser ud til alle. Medlemmerne skulle sikre sig, at deres personlige data var opdateret.
Bent ? spurgte om forskellen på + medlem og passiv medlem.
Børge svarede, at han ikke kendte tallet i kroner og ører for hvad man fik for pengene, men han kunne oplyse, at man kunne få de samme besparelser, hvis man f.eks. var medlem af ældresagen.
Endvidere var der så mange ordninger, man kunne tilmelde sig og få samme rabatordning. Der var i øvrigt ingen ændring i gebyrer i Lån & Spar om man var medlem det ene eller andet sted.
Man skulle selv mærke efter, om man ville betale den højere kontingent ved indmeldelse i politiforbundet.
Karsten Kjær oplyste, at behandlingsforsikringen var dyr uden om forbundet. Han oplyste samtidig til, at tillidsfolk skulle være mere aktive overfor kollegaer der snarligt gik på pension.
Der var ikke flere spørgsmål.
Ad 4:
Ingen forslag.
Ad 5:
Kassereren fremlagde skriftligt regnskab, som han herefter gennemgik.
Regnskabet herefter godkendt.
Ad 6:
Ingen ændring
Ad 7:
-
- Børge valgt
- Erik og Marinus valgt
- Børge bad generalforsamlingen om udsættelse af valget til efter generalforsamlingen i lokalafdelingen i Aalborg, hvor medlemmet skulle findes. Anmodningen efterkommet.
- Hans genvalgt.
- Bestyrelsen samt Henning Mathisen (formand lokalforeningen Aalborg) valgt til delegerede.
Ad 8:
Børge takkede for valget. Han takkede dirigenten Jens Jørgen og endelig de fremmødte medlemmer.
| For referat
Knud Høfler |
Dirigent
Jens Jørgen Møller Nielsen |