Generalforsamling
2021
Politipensionisternes Landsforening
Kredsforening 1, Nordjylland
Tirsdag den 21. september kl. 12:00 på
Politistationen i Hobro
Efter velkomst ved Formanden og efterfølgende bespisning, med indlagt overraskelse fra formanden (Honning ved lodtrækning) gik vi over til generalforsamlingen.
Børge takkede de 34 fremmødte og nød, at vi nu igen kunne ses efter den lange periode med covid 19 restriktioner det seneste 1 ½ års tid. Det har for alle været en træls periode med corvid 19 hængende og særligt for dem, der havde været syge og ligefrem døde af epidemien.
Børge rettede herefter tanke på de kollegaer som var døde siden sidste samling, både med og uden corona. Han fremhævede her i blandt, vores tidligere formand, Finn Teddy Iversen, som døde omkring jul sidste år efter længere tids svækkelse og sygdom 80 år gammel. Finn gjorde en kæmpe indsats for, at kreds 1 i dag er, hvor den er, med et medlemstal kun overgået af København.
Børge bad forsamlingen rejse sig og mindes kolleger og medlemmer, der var gået bort.
Æret være deres minde.
Generalforsamlingen gik herefter over til mødet med følgende
Dagsorden.
- Valg af dirigent.
- godkendelse af fuldmagter.
- Formandens beretning.
- Indkomne forslag.
- Regnskab
- Fastsættelse af kontingent.
- Valg:
- Kasserer for 2 år. (Carsten Riis Kristensen er villig til genvalg)
- Til bestyrelsen for 2 år (Knud Høfler er villig til genvalg)
- Suppleant til bestyrelsen for 1 år (Mogens Østergaard er villig til genvalg)
- Revisorsuppleant for 1 år (Hans Jørgen Vinkler er villig til genvalg)
- Valg af delegerede til PL.s generalforsamling.
Ad 1.
Da det er kutyme, at afholdende forening stiller med dirigent, blev Flemming Bruun Jacobsen foreslået og valgt
Ad 2.
Ingen fuldmagter.
Ad 3.
Beretningen er formandens skrevne beretning .
Beretning for 2020.
Først vil jeg sige lidt om, hvad vi her i kredsen har foretaget os siden vores sidste afholdte generalforsamling den 3. marts 2020, dernæst vil jeg sige noget om, hvad der på landsplan har været de største temaer i de halvanden år der er gået siden sidst.
Det er så den 14.tende generalforsamling vi som selvstændig kreds under Politipensionisternes Landsforening er i færd med at afholde.
Hvad vi har lavet her i kredsen, er som så meget andet været præget af, at vi stort set ikke har, kunne foretage os noget som helst, uden at ramle ind i nogle Covid-19 restriktioner.
Men i modsætning til flere af landets øvrige kredsforeninger, så nåede vi lige akkurat her i kredsen at afholde generalforsamlingen i 2020, hvor jeg i øvrigt blev valgt som formand, hvorimod andre kredse inklusive landsforeningen har afholdt, eller er i færd med skulle afholde generalforsamlinger dækkende mere end en 2-
årig periode.
Det er vi heldigvis sluppet for.
Politipensionisternes Landsforening Kreds 1 har p.t. 295 medlemmer, hvor vi pr. 1. januar 2020 var oppe på 305 medlemmer. En nedgang på 10 medlemmer. Landsforeningen have pr. august 2021 et medlemstal på 2561 medlemmer. En nedgang på 25 medlemmer fra året før.
Det er svært at vide, om nedgangen skyldes, at potentielle medlemmer ikke melder sig ind, eller om nedgangen skyldes naturlige årsager. Det er umuligt at få informationer fra Politiet eller andre steder, når en kollega går på pension. Det umuliggør de skrappe regler i Persondataforordningen.
Politipensionister må derfor selv melde sig ind via landsforeningens hjemmeside – politipensionisterne.dk eller ved henvendelse til Kreds 1 på pl.kreds1@gmail.com. Men nuværende medlemmer må da gerne være behjælpelig med skubbe til de ny pensionerede, som i møder, om at melde sig ind.
Vi har i kredsbestyrelsen afholdt 3 bestyrelsesmøder i perioden, hvor det blandt andet lykkedes os i efteråret 2020 at få konstitueret bestyrelsen, som den ser ud i dag, med Erik Kjærsgaard, som næstformand, Carsten Riis Kristensen, som kasser, Knud Georg Høfler, som sekretær, Marinus Abildtrup, som bestyrelsesmedlem og Mogens Østgaard, som suppleant.
Der har på de få bestyrelsesmøder, det har været muligt at afholde, været en i høj grad fordomsfri diskussion om tidens emner, ligesom bestyrelsen har gjort brug af, at kunne korrespondere via mail.
Bestyrelsen, minus suppleant, samt de to delegerede Henning Mathisen og Finn Larsen, som vi valgte på vores seneste generalforsamling, har deltaget ved landsforeningens generalforsamling i Odense den 19. august i år – mere om det senere i beretningen – ligesom jeg i perioden har deltaget ved et par hovedbestyrelsesmøder i landsforeningen.
En stor tak til bestyrelsen for det uegennyttige og ulønnede arbejde i bestyrelsen og lokalforeningerne.
Kredsens lokalforeninger har hver især, på samme måde, som alle andre foreninger været ramt af Covid-19 restriktioner, men for flere har det alligevel været muligt at afholde arrangementer udenfor politistationerne. Mere om det vil formentlig blive omtalt på de respektive lokalforeningers generalforsamling.
En stor tak til Nordjyllands Politi og Nordjyllands Politiforening, for deres altid store lydhørhed og støtte, når vi retter henvendelse om et og andet, og ikke mindst for, at kredsen og lokalforeningerne kan afholde møder og arrangementer på politistationerne.
Nordjyllands Politiforeningen bidrager hvert år med et ikke ringe pengebeløb til kredsforeningen, som efterfølgende uddelegeres lokalforeningerne. Tak for det.
Tænker man fagpolitisk, så har periodens vel nok vigtigste begivenhed været Overenskomstforhandlingerne, eller OK21, som den blev kaldt og som allerede kom i hus i starten af februar i år.
Sammenslutningen af Senior- og pensionistforeninger i CO10 – som vi tilhører – var blevet enige om, at rejse krav om, at ville have del i de puljer, der ligger udenfor de generelle aftalte lønstigninger, samtidig med, at man også krævede, at få udbetalt et efterslæb fra tidligere overenskomster opgjort til 1,79 %.
Det gik sådan, selv om Politiforbundet hævder at have arbejdet indædt på at støtte pensionisterne, at resultatet blev, at pensionisternes krav blevet konverteret til en fodnote i de samlede krav til OK 21.
Det betød, at seniorernes krav blev placeret bagerst i kravs-kataloget, akkurat som ved OK18, og uden for aftaleområdet, som punkt 66 ud af 68 punkter, hvoraf de to sidste alene var forbeholdskrav.
Det betød, at nok var pensionisternes krav taget med, men lige så meget betød det, at forhandlerne i CFU ikke ville være med til at forære pensionisterne penge fra overenskomstens samlede lønsum, som betød, at Skatteminister, Morten Bødskov, der var statens chefforhandler, skulle finde yderligere penge i Statskassen til pensionisterne, såfremt pensionisterne skulle tilgodeses.
Det skete selvfølgelig ikke.
De generelle lønstigninger er stort set det eneste statspensionisterne får ud af overenskomsten, tillige med en fortsættelse af Lønreguleringsordningen, som skal være i plus, for at give yderligere lønstigning, hvorimod et minus trækkes fra i de generelle lønstigninger.
Hvad blev resultatet så af den forrige overenskomst OK18, der som bekendt løb frem til udgangen af marts i år.
Vores forhandlere fik i hvert fald ikke ret i, at det var en god aftale de havde indgået, da Lønreguleringsordningen bar skylden for, at vi, fra at være lovet en generel lønstigning på 5,60 % endte med en lønstigning på 3, 72 % over de tre år overenskomsten løb.
Lønreguleringsordningen endte i et minus på 1,88 % – Det svarer i runde tal til godt 4.000 kr. mindre pr. år for en pensioneret politiassistent.
Hvorfor vores forhandlere bredt holder fast i, at den nuværende Lønreguleringsordning er et vigtigt redskab til at sikre, at lønstigningerne mellem de private og offentlige ansatte forløber parallelt, har jeg endnu ikke fundet ud af.
Faktuelt viser det sig, at Lønreguleringen, samlet set, de seneste 23 år har været en underskudsforretning med et minus på 8,29 % i forhold til, hvad der ved overenskomsterne gennem årene er blevet lovet af generelle lønstigninger.
Omregnet til i dag, svarer det til, at de fleste politipensionister får knap 20.000 kr. mindre i lønningsposen pr. år. End der var blevet skønnet. De højere indplacerede pensionister noget mere.
Der har været en diskussion omkring måden, Lønreguleringsprocenten bliver udregnet på.
Allerede ved OK18 blev det aftalt, at der skulle undersøges om Danmarks Statistiks implicitte lønindeks var retvisende, og om ikke paletten af medarbejdere på det private arbejdsmarked spændte for vidt, når beregningen omfatter samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere samt elever og unge under i 18 år, der er ansat i virksomheder i den private sektor, der har 10 eller flere beskæftigede, hvor gennemsnitslønnen så blive sammenlignet med de offentlige ansatte gennemsnitsløn.
Allerede i slutningen af 2018 havde Danmarks Statistik udarbejdet en anden opgørelsesmetode, kaldet Det standardberegnede lønindeks, som omfatter samme målpopulation med undtagelse af unge under 18 år og elever, og hvor medarbejderne bliver opdelt i grupper efter arbejdsfunktion og anciennitet, og hvor lønudviklingen i de enkelte grupper vægtes på en ens måde, som – efter fagkundskabens mening – vil være mere retfærdigt, når lønudviklingen bliver sammenlignet og nok så vigtig, formentlig vil give nogle ekstra procenter til de offentlige ansatte.
Den nye lønsammenligningsmodel, er der endnu ikke indgået aftale om, hvornår skal tages i anvendelse. Den bliver stadig diskuteret, også op til den seneste overenskomstaftale. Så må vi se, om forhandlerne er blevet klogere i 2024.
Jeg skal også nævne lidt mere om den seneste overenskomst – OK21, som jo ikke gav statspensionisterne noget, som var værd at skrive hjem om, da vi igen måtte nøjes med de generelle aftalte lønstigninger på 4,42 % over 3 år, beregnet af den seneste månedsløn før 31/3 2021.
Det historiske ved den månedsløn var jo, at det er sjældent set, at vi måtte opleve, at gå ned i løn som følge af en overenskomst, da et minus på Lønreguleringsprocenten var større end den aftalte generelle lønstigning pr. 1. februar 2021.
Lad os håbe, at der var tale om en hundredårs-hændelse, så vi kan se frem til at få den fulde udbytte af de 4,42 %, som for en almindelig politipensionist har en værdi på vel godt 10.000 kr. mere pr. år ved aftaleperiodens udløb.
Nævnte beløb sættes dog i perspektiv, når samme procentsats også regulerer alle andre offentlige ansattes løn, fra lav til høj.
Her skal man taget i betragtning, at overenskomstforhandlingerne vel i bund og grund er sat i verden for at sikre, at ansattes købekraft fastholdes i forhold til inflation og prisstigninger. Vel Ikke for, at mange skal forgyldes, og at skabe større og større afstand mellem de lavestlønnede til de højestlønnede.
Med OK21 vil en politiassistent med måske 400.000 i årsløn, få en lønstigning på vel i nærheden af 20.000 kr. pr. år, for slet ikke at tale om de højestlønnede, f.eks. en chefpolitiinspektør med en årsløn på omkring 800.000 kr. pr. år, som vil stige med godt 35.000 pr. år.
Hvori ligger retfærdigheden – jeg er helt på det rene med, at nogle ved en klassifikation indplaceres i højere lønramme end andre, og ved pensionering får pension, som alle andre, nemlig 57 % af den pensionsgivende løn. Det er der intet galt i.
Det er helt galt, at man overenskomst efter overenskomst udmønter procentuelle lønstigninger, hvor man i stedet burde udmønte i kroner og ører. Det ville gøre, at de lavestlønnede og pensionisterne ville få en større del, af den lønpulje, der skal fordeles.
Sådan er det desværre ikke, men vi bør gøre opmærksom på denne skævvridning ved enhver given lejlighed.
Videre er der så lønreguleringsprocenten, som er beregnet til i perioden at ville udmønte 0,63 %. Vi må så håbe på, at lønstigningen på det private område har været så høj, at vi mindst kan fastholde skønnet over lønreguleringsprocenten og gerne endnu mere.
Jeg har da hørt økonomer, der taler om, at lønnen på det private arbejdsmarked på det seneste er steget ikke så lidt. Det ved vi mere om, ved udgangen af tredje kvartal i år, hvor Lønreguleringsprocenten bliver beregnet.
Så vil jeg sige noget om de tilbud vi alle nok har modtaget fra Politiforbundet om at blive knyttet nærmere til forbundet ved at tegne et passivt+ eller et passivt medlemskab af forbundet.
Det ser ud til, at være en noget farverig pallette vi er blevet præsenteret for. Det gør det heller ikke lettere, at det er svært at gennemskue, når det hele blandes sammen, som det gør her.
Forsikringspolicerne omfatter så mange ting, hvor forsikringstageren er dækket ind og lige så mange undtagelser, samtidig med, at flere grupper med hver deres særkende er omfattet af de samme forsikringsbetingelser, med hver deres undtagelser.
Udover politipensionister gælder tilbuddet i øvrigt også for kolleger på orlov. Politielever og kadetter vil automatisk blive omfattet af den kollektive ulykkesforsikring under uddannelsen uden kontingentstigning og fortsat kontingentfri under skoleophold.
Udover den kollektive ulykkesforsikring, der følger med Passiv+, er der for begge tilbud opremset en række fordele, bl.a. bladet Dansk Politi, som for vi pensionister indtil i dag har været gratis, men som fremover koster penge.
For pensionister koster det 200 kr. pr. måned at være passiv+ medlem eller 2.400 kr. pr. år., hvori er indregnet den kollektive ulykkesforsikring med en dødsdækning på 200.000 kr. og invaliditetsdækning på 500.000 kr.
Kommende politipensionister, overgår automatisk til Passiv+ medlemskab. Hvis de ikke ønsker et Passiv+ medlemskab, skal kommende politipensionister selv melde sig ud, ved at henvende sig til Politiforbundet.
Nuværende politipensionister har en frist på 3 måneder fra den dato man modtog tilbuddet fra Politiforbundet til at melde sig ind i en af ordningerne, ellers bliver man slettet som medlem af Politiforbundet.
Passiv+ ordningen omfatter ikke ægtefælle/registreret partner/samlever eller børn.
Der er ingen aldersgraduering af forsikringssummen for passiv+ medlemmer efter det fyldte 70 år, som det er på en eventuel privat tegnet Pensionistulykkesforsikring i Popermo.
Så er der et passivt medlemskab, som koster 422 kr. pr. år, hvilket dog er uden den kollektive ulykkesforsikring, og man deltager ikke i lodtrækningen om leje af Politiforbundets feriehuse. Dog kan man efter lodtrækningen leje ledige feriehuse.
Livsforsikringsdelen har nok ikke manges interesse, da den blot gælder indtil man fylder 70 år og med en aldersgraduering af forsikringssummen fra det fyldte 45 år.
Politipensionisternes Landsforeningen holdt, som tidligere nævnt, generalforsamling i Odense den 19. august 2020, hvor generalforsamlingen dækkede to valgperioder, som blev samlet til afholdelse på en og samme generalforsamling.
Det betød, at alle i bestyrelsen var på valg, og da formanden Finn Baad efter 14 års arbejde for politipensionisterne for længst havde meddelt sin afgang, blev der valgt en ny formand, hvilket blev Mogens Vinding, Kreds 2, uden modkandidater.
Finn Baad blev samtidig udnævnt til æresmedlem af Politipensionisternes Landsforening.
De resterende valg var over hele linjen genvalg.
Et stort diskussionsemne var også de føromtalte passiv+ og passivt medlemskab af Politiforbundet, uden at det gav nogen afklaring af, om det kunne svare sig eller ikke.
Politipensionisternes Landsforening forhandlingsudvalg skal senere på måneden have et møde med Politiforbundet, hvor en ny Samarbejdsaftale skal diskuteres.
OK18 og OK21 blev forklaret med de lønstigninger, der er udmøntet, og de, som er stillet os i udsigt, samt at Lønreguleringsordningen skulle forbedres, som jeg har været inde på.
Jeg var selv på talerstolen et par gange, hvor jeg bl.a. plæderede for, at vi her fra kredsen ikke så de nye medlemstilbud fra Politiforbundet, for interessante, da man, såfremt man søgte på nettet, i de fleste tilfælde kunne finde lige så mange rabattilbud, som tilbydes med PlusKortet.
Vedrørende Lån & Spar Bank, så nævnte jeg også, at hvis man er fordelskunde i Lån & Spar Bank igennem et medlemskab af Politiforbundet, så kan man forblive som fordelskunde ved at ændre sin konto til at være fordelskunde igennem CO10.
Der var ingen tvivl om, at forhandlingsretten til løn og pension fortsat lå hos Centralorganisation 10.
Generalforsamlingen vedtog et forslag om at udbetale et ekstraordinært tilskud til kredsene på 20 kr. pr. medlem i årene 2020, 2021 og 2022, samt vedtagelse af, at Hovedbestyrelsen foreslog, at eventuelle driftsoverskud fremover efter hovedbestyrelsens beslutning kan udbetales som ekstra tilskud til kredsenes faglige arbejde.
Kontingent til landsforeningen forblev uændret på 180 kr. årligt – fradragsberettiget.
Det var så det!
Der er sikkert meget mere, der kunne fortælles om, men nu behøver beretningen i pensionistforeningen jo heller ikke nødvendigvis at fylde 18 A4- sider, derfor stopper jeg her.
Er der spørgsmål til noget jeg ikke har været inde på, er man velkommen til at bringe det op, når beretningen kommer under debat.
Beretning slut.
Herefter gik beretningen over til debat.
Johannes Dige og Hans Jørgen Christensen, takkede formanden for beretningen.
Debatten gik på det i beretningen anførte efterslæb og reguleringsordningen, som man var utilfredse med, herunder om der skulle en anden ordning til. Den procentuelle stigning mente formanden også var helt forkert, idet chargerede jo fik en god pension efter deres løn og skalatrins indplacering. En l mælk kostede det samme for en u chargeret som en chargeret.
Efter debatten blev formandens beretning vedtaget.
Ad 4.
VEDTÆGTER
FOR KREDSFORENING 1
I
POLITIPENSIONISTERNES LANDSFORENING.
Forslag til ændring af:
§ 7. Generalforsamling:
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af første kvartal med mindst 14 dages varsel og indkaldes ved offentliggørelse på foreningens hjemmeside, samt ved brev til alle medlemmer.
Ændres til: ”og eller ved elektronisk besked (mail, SMS osv.) til alle medlemmer, som har oplyst disse korrekt til Politipensionisternes Landsforenings Medlemssekretær”.
Begrundelse.
At ajourføre vedtægterne, så teksten passer til den i flere år anvendte praksis ved indkaldelse til generalforsamling i Politipensionisterne i Nordjylland.
Porto i DK koster efterhånden så meget, at forsendelse af et almindeligt brev på under 50 gram beløber sig til 11 kr. i 2021, og bliver nok ikke billigere i årene fremover. Hertil kuverter, der også koster, samt ikke at forglemme, hvad det koster at kopiere og tiden med at lægge i kuvert og sætte frimærke på.
Skal alle medlemmer have besked ved brev, vil det beløbe sig til langt mere end halvdelen af det ordinære beløb på 20 kr. kredsen får i årlig refusion fra Landsforeningen, hvilket nok må anses at være nærmest uoverskueligt, og vil samtidig også i høj grad begrænse det beløb, de enkelte nordjyske lokalforeninger årligt modtager fra PL. Kreds 1.
Bestyrelsen,
- Kreds 1.
- september 2021.
Det fremsendte forslag blev vedtaget.
Ad 5.
Kasserer, Carsten Riis Kristensen, fremlagde regnskabet, som efterfølgende blev godkendt.
Ad 6.
Ingen ændring
Ad 7.
Punkt e udgik. Herefter genvalg til alle.
For referat Flemming Bruun Jacobsen
Knud Høfler dirigent
Referent.