Referat
Fra bestyrelsesmøde afholdt hos Formanden på Ravnkildevej 45 Aalborg Øst tirsdag 09 januar 2018 kl. 1000.
Med følgende dagsorden:
- Velkomst og evt. rettelser til referat fra sidste møde og evt. ændringer af dagsorden for mødet
- Tillykke til Frederikshavn med starten af lokalklubben. Har nogen billeder fra den stiftende generalforsamling?
- Generalforsamling 2018 i samarbejde med Hjørring Lokalklub. Hvem er på valg? – hvem er villig til genvalg?
- Hvordan går det med tilskud til lokalklubberne? Skal vi udbetale et beløb pr. medlem til lokalklubberne?
- Blad til afløsning af Nyhedsbreve? Det kan blive svært, at finde på noget til at fylde mere end et par sider.
- Foreningens økonomi ved Carsten Riis-Christensen
- Eventuelt.
Bestyrelsen var fuldtallig.
Ad 1: Formanden ønskede velkommen til mødet og Godt Nytår.
Der var ingen ændringer til dagsordenen.
Referat fra sidste møde godkendt uden bemærkninger.
Ad 2: Knud Høfler oplyste, at den stiftende generalforsamling var gået godt.
Der var ikke blevet optaget billeder.
Lokalforeningen vil fremover indkalde via mail.
De vil tage proceduren op på kommende bestyrelsesmøde.
Ad 3: Der vil forud for generalforsamlingen blive serveret et lettere måltid, som foreningen er vært for.
På valg er Formand, Finn T. Iversen, som er villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem, Knud Høfler, som er villig til genvalg.
Bestyrelsesmedlem, Bent Kirkegård, som ikke ønsker genvalg. Han vil foreslå, Erik Kjærsgård.
Suppleant, Marinus Abildtrup, som er villig til genvalg.
Revisor, Hans Chr. Hovmøller og suppleant, Hans J. Vinkler. Carsten Riis undersøger, om de pågældende er villige til genvalg.
Dirigent findes i Hjørring, Bent Kirkegård, finder en kandidat.
Forslag: Foreningens lov § 7 ændres, idet ordlyden bliver:
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af første kvartal og indkaldes via foreningens hjemmeside og brev til, hvert enkelt medlem.
Kontingent uændret: o kr.
Delegerede til Pl. s ordinær generalforsamling 2018 er 7 delegerede + formanden i alt 8. Det er et medlem mere end tidligere, idet vi har passeret medlem nr. 300.
De delegerede vælges jfr. Pl. s vedtægt § 11.
Bestyrelsesmedlem, Hans Jørn Christensen, (sekretær) meldte afbud til den ordinære generalforsamling i Hjørring, idet han er bortrejst.
Ad 4: Bestyrelsen enig om, at der i år 2018 udbetales 25 kr. pr. medlem til lokalklubberne.
Årlig udbetaling fastsættes af bestyrelsen under hensyn til foreningens økonomi.
Lokalforeningerne kan stadig søge tilskud til særlige arrangementer.
Ad 5: Der blev nævnt flere emner til et kommende nyhedsbrev.
Ad 6: Kassereren, Carsten Riis Kristensen, oplyste at foreningens økonomi p.t. er meget god på grund af ekstra tilskud fra PL.
Ad 7: Ingen bemærkninger.
Hans J. Christensen,
Sekretær.