torsdag den 22. november 2012 på politistationen i Hobro.
Som tidligere år, blev der også i år afholdt en aften, hvor menuen var gule ærter. Der var heldigvis mange, der havde lyst til at være med, så vi var i alt 22 personer.
Igen i år var vi samlet på øverste etage på politistationen i Hobro, men det var så maske sidste gang, vi der kunne være til gule ærter, da der, som bekendt, bygges en ny politistation, der kommer til at ligge i Hobros nordlige udkant. De er så langt fremme med byggeriet, at de påregne at kunne være under tage her til nytår. Hvorvidt vi så der, kan være med vore arrangementer, må vi jo tage en snak med ledelsen om.
I aftenens løb, var der en rigtig god stemning, og der var mange ”gamle” beretninger, der blev taget frem. De gule ærter, som Knud var mester for, var som sædvanlig tip, top.
De arrangementer, der havde været i årets løb, blev gennemgået, og der var stor tilfredshed med turen i Rebild Bakker, hvor vi fik en grundig orientering om skovens tilblivelse. Som omtalt tidligere, var der ikke tilslutning nok til turen til Skagen, men det skyldtes måske også lidt de for tiden værende ustabile togforbindelser. Der har også været en tur til Mariager, hvor vi fik en grundig rundvisning i den gamle klosterkirke, ligesom vi så museet. Der blev spist frokost et hyggeligt sted i midtbyen.
Af kommende arrangementer er der arrangeret en teateraften i Himmerlands Teater i Hobro, hvor vi skal se Jeppe på Bjerget. Turen er arrangeret sammen med en anden klub, og vi bliver i alt 40 personer, der starter med et lille traktement på skibet ”Svanen”, der ligger i Hobro Havn, tæt på Himmerlands Teater. Denne aften er fastsat til, torsdag den 29. november.
Der arbejdes lidt med en forårstur, og det er Jørgen Villadsen, der undersøger vedrørende denne tur. Når der ligger noget fast, vil det selvfølgelig tilgå medlemmerne.
Ellers ønsker udvalget alle en god jul
Jørgen Trap